SCIENTOLOGI: EN FORM FOR SPIRITUEL SELV-IDENTIFICERING
MICHAEL A. SIVERTSEV
2.2. Procedurer til indhentelse af indsigt som en teknik til opnåelse af de højeste bevidsthedsniveauer. Selv-identificeringsniveauer: Fra preclear til det højeste spirituelle værensniveau
Forudsætningen for varig klar bevidsthed og selvbevidsthed (opvågning fra hverdagens "søvn") og formel rationalitet, der er indrettet sådan, at uden klar bevidsthed om og passage gennem de laveste bevidsthedsniveauer er det umuligt at komme til det højeste bevidsthedsniveau om ens eget sande selv, fører først til en hierarkisk indsigtsstruktur, og dernæst til procedurer til at få hellig indsigt. I en religiøs oplæring, hvor der forventes en ændring af elevens bevidsthed og selvbevidsthed, men hvor bibringelse af denne ny selvbevidsthed er umulig, bliver fremgangsmåden til at høste indsigt en absolut nødvendighed. Heraf stammer en vigtig egenskab ved scientologi som hellig kultur, nemlig den at teksterne, de scientologiske kirkeskrifter (Hubbards tekster), er midlet til omdannelse af elevens bevidsthed og selvbevidsthed. Især i denne forstand er en aksiomatisk del af Hubbards tekster karakteristisk. Disse består af korte klassiske tekster, der er beregnet til lang eftertanke og refleksion, hvorunder forståelsen af elevens indre selv undergår en ændring, dvs. ved gentagen forsøg på ved dyb erkendelse af skrifterne (Hubbards tekster) at indhøste en dybere erkendelse af en selv og af ens sande selv. Scientologi giver lejlighed til øvelser i gruppe-, par- og solokontemplering. Denne praksis relaterer også scientologien til andre religioner og især til ordens-strukturer, hvor refleksionsoplevelsen af hellige tekster ikke består i modtagelse af nye oplysninger, men i oplevelse af en ændring af selvet (så vidt angår menighedsmedlemmet), eller en oplevelse af afklaring af ens selv (så vidt angår instruktøren), der ved hårdt arbejde skulle genvinde bevidsthedens og selvbevidsthedens renhed.
(../..)